Tilbage til nyheder

Særindretning til Executive Search-virksomheden Hansen Toft

De 679 kvadratmeter er totalrenoveret og møbleret med sans for detaljer i en smuk kombination af moderne design og funktionalitet.

Af: Zenia Ekdal
1.10.24

Beliggenhed, kvalitet og diskretion. Tre vigtige parametre, som spillede en afgørende rolle, da Executive Search-virksomheden Hansen Toft skulle vælge deres fremtidige kontor. Efter en længere søgning faldt valget på den historiske Remise på Strandvejen i Hellerup, ejet af Dades A/S.

Særindretning til Executive Search-virksomheden Hansen Toft

Beliggenhed, kvalitet og diskretion. Tre vigtige parametre, som spillede en afgørende rolle, da Executive Search-virksomheden Hansen Toft skulle vælge deres fremtidige kontor.

Efter en længere søgning faldt valget på den historiske Remise på Strandvejen i Hellerup, ejet af Dades A/S.Nu er den omfattende istandsættelse afsluttet, hvilket har resulteret i et kontormiljø, der både imponerer visuelt og funktionelt understøtter virksomhedens mål om at matche de bedste talenter med de rette virksomheder.

"Den kvalitet, vores kandidater søger i deres arbejdsliv, skal afspejles i vores kontor. Vores omgivelser skal være imødekommende og komfortable med plads til diskretion for at skabe de bedst mulige betingelser for vores kandidater og kunder," siger Frank Lajer, Co-Owner hos Hansen Toft.

Diskretion i fokus

Som Executive Search-virksomhed har Hansen Toft et naturligt behov for diskretion. Det er afgørende, at samtaler og møder kan foregå i trygge rammer. De 679 m2 er totalrenoveret og møbleret med sans for detaljer i en smuk kombination af moderne design og funktionalitet.

Møblerne er nøje udvalgt af kunden selv, og Woods Office har skabt en indretningsplan, der matcher behovet for, at alle parter kan tale frit og åbent uden bekymring. Udover diskrete ringerum og møderum er der etableret en reception og en indbydende kaffehub.

De nedsænkede lofter er erstattet med sonaspray for at skabe et åbent og imødekommende miljø, og synlige installationer og massive egetræsgulve tilføjer kontorerne en industriel charme og varme.