Nyheder i woods

Er du nysgerrig på, hvad der sker i kulisserne hos woods? Her på vores nyhedside fremhæver vi alle de fine historier fra dagligdagen - fra renoveringer og make-overs til bæredygtige tiltag i vores eaterys.

Genanvendte kaffebønner bliver til fint bagværk
Grøn omstilling ”rager os en kaffebønne”. Derfor har vores to topseje kokke fra woods magnoliahus Oscar og Frederik kastet sig ud i et eksperiment i samarbejde med Damn Good Coffee og Connecting Grounds.
Genanvendte kaffebønner bliver til fint bagværk
Grøn omstilling ”rager os en kaffebønne”. Derfor har vores to topseje kokke fra woods magnoliahus Oscar og Frederik kastet sig ud i et eksperiment i samarbejde med Damn Good Coffee og Connecting Grounds.
For er det egentlig muligt at genanvende brugte kaffebønner til nye smagfulde oplevelser i stedet for de går til spilde? I den forgangne uge er der blevet målt, vejet, smagt, bagt og evalueret, og svaret er JA... Ved at omdanne de brugte bønner fra kaffen til ren kaffemalt, og bruge den på ny, kan den raffinere blandt andet fint bagværk. Vi vil gerne dele resultatet og tre helt nyudviklede opskrifter skabt ud fra passionen om mindre madspild og bedre multifunktionel udnyttelse af råvarer.
“Vi har helt bevidst udvalgt 3 opskrifter, da vi synes at den ristede bitre og let nøddeagtige aroma fra kaffen udnyttes optimalt ved disse. Cantuccini med kaffemalt får en behagelig bitter og nøddeagtig karakter. De bitre nuancer fra kaffemalten gør dem mindre søde og de fungerer derfor perfekt som en sidevogn til en karaktérfyldt kop kaffe eller som en lille eftermiddagssnack", siger køkkenchef i magnoliahus, Meyers, Oscar Isbrand.

Cantuccini med kaffemalt

Opskrift (50 stk.):

  • 300 g. hvedemel

  • 50 g. kaffemalt

  • 200 g. sukker

  • 7 g. bagepulver

  • 5 g. vaniljesukker

  • 5 g. salt

  • 2 hele æg

  • 85 g. mørk chokolade (groft hakket)

  • 130 g. mandler (groft hakket)

  • 70 g. brygget stærk kaffe

Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser sammen med piskeris. Rør æg og brygget kaffe i og ælt det let sammen med hænderne indtil det er en samlet fast masse. Rul ud til en lang tyk pølse på et bord med et lille lag mel på. Tryk dejen flad, så den er ca. 1,5-2 cm. Høj og 5-6 cm. Bred. Bag i forvarmet ovn på 170 grader i 20 min. Tag den ud af ovnen og skær skiver af dejen på ca. 1 cm. tykkelse. Læg dem tilbage på bagepladen med skæresiden opad og bag færdig på 170 grader i 5 min.

Grissini rullet i kaffe-malt

Opskrift giver 1 brød

  • 60 g. surdej

  • 425 g. vand

  • 600 g. økologisk hvedemel

  • 20 g. fint salt

Bland våde ingredienser sammen i en røremaskine med dejkrog. Tilsæt mel og salt og rør sammen på max. styrke indtil dejen slipper siderne på skålen. ca. 10 min.

Drys mel på et bord, og læg dejen derpå. Skær små stykker af dejen på ca. 50 g. og stræk dejen ud i lange bånd med en tykkelse på ca. 0,5-1 cm. Sørg for at der er godt med mel på bordet, så de ikke klistrer til bordet og hænderne.

Læg båndene på en pladeplade med bagepapir og drys med kaffemalt. Tvist båndene i begge ender, så du får en snurret dej. Lad grissinierne hæve ved stuetemperatur i ca. 3 timer. Bag ved 170 grader varmluft i ca. 20 min. indtil grissini er sprøde.

Tag ud og køl af. Nydes f.eks. til et tapasbord eller til ost med en sød kompot.

Surdejsbrød med fermenterede rugkerner og kaffe-malt

Opskrift (giver 1 mørkt groft surdejsbrød)

  • 60 g. surdej

  • 435 g. vand

  • 600 g. Økologisk hvedemel

  • 21 g. fint salt

  • 10 g. maltmel

  • 20 g. kaffemalt

  • 75 g. fermenterede rugkerner (100 g. vand 125 g. rugkerner 2 g. salt, udblødes natten over, rør sammen og lad det stå i ca. 3 dage ved stuetemperatur.)

Rør våde ingredienser sammen med fermenterede rugkerner. Tilsæt tørre ingredienser og rør sammen på røremaskine med dejkrog indtil dejen slipper siderne på skålen. Ca. 10 min.

Kom dejen i en hævekasse eller skål med låg over og lad den hæve natten over på køl.

Tag dejen ud fra køl og kom den på en bageplade med bagepapir.

Forvarm en ovn på 230 grader varmluft eller så varmt som muligt. Sæt dejen i ovnen og skru ned på 220 grader og bag i 10 min. Skru herefter ned til 190 grader og bag færdig i 30 min.